Informationer om landsbyen og omegnen

Aktiviteter i landsbyen Castelnau-Montratier

Castelnau er en hyggelig, aktiv landsby med ca. 2.500 indbyggere. Smukke arkader omkranser den store plads i nærheden af huset. Nødvendige indkøb kan foretages her.

vores gade

Vores gade i Castelnau

Vores gade

 

Forretninger i Castelnau

 Åbent 8-19 – middagslukket 12.30-14.30. Der er mindst 2 bagere, adskillige små købmand/grøntsagssbutikker, 2 slagtere, apotek, aviskiosk/boghandel, flere banker, lægehus, apotek, skoler, bibliotek, nyrenoveret udendørs swimming-pool med vandrutschebane, tennisbane og 2-3 restauranter. Boule på den store plads ved arkaderne. Golf på en velanlagt 9-hullers bane lidt uden for Castelnau, (Roucous). Badesøer (10 km.), flodsejlads, kano og kajak på Lot floden.

Castelnau

 

Marked i Castelnau-Montratier

Hver søndag vandre- og cykelture i omegnen. Marked på torvet hver søndag formiddag. Forskellige aktiviteter i byen – kontakt turistkontoret.

 Badesø ved Montcuq

Badesø ved Montcuq

Badesø ved Montcuq

 

Markedsdage i området

Cahors (onsdag- lørdag), Caussade (mandag), Montcuq (søndag). Brocante marked – Turistkontoret kan oplyse – hvor og hvornår.

 Lokal restaurant

Markedet i Cahors

Markedet i Cahors

 

Udflugter – seværdigheder

Mulighederne er uendelige: CAHORS, hovedby i Lot området, er en gammel og betydningsfuld by. Byen ligger smukt på en halvø i Lot-floden, og dens største seværdighed er den gamle befæstede bro med tre tårne, Pont Valentré.

Domkirken i Cahors

Domkirken i Cahors

Af andre seværdigheder i Cahors kan nævnes domkirken St. Etienne. Der er mulighed for vandreture langs floden, og det lokale marked i Cahors er et besøg værd. Går man rundt i den gamle bydel, fornemmer man byens storhedstid tilbage i middelalderen.

Valentré broen i Cahors
Valentré broen i Cahors

Motiv fra Villefranche de Rouèrgues

 Langs Lot-floden kan man opleve afvekslende og betagende landskaber samt mange arkitektonisk interessante landsbyer, f.eks. Puy-l’Eveque og Saint Cirq-Lapopie, der bygget højt oppe på stejle grå klippevægge hæver sig smukt over Lot-floden.

Udsigt fra Saint Cirq La Popie

Lot floden fra St Cirq-la-Popie

Her i nærheden ligger de spændende drypstenshuler Pêch-Merle, hvor man kan få udleveret en guide om hulemalerierne på dansk. Længere nordpå ligger det fascinerende Roc Amadour. Eller man kan se atmosfærefyldte slotte f. eks. regentparrets i Caix, som ligger ca. 25 km. vest for Castelnau.

Udbygning ved det royale slot i Cayx

Ved indkørslen til det royale slot i Cayx

Kiosk i landsby vest for Cahors
Kiosk i Landsby vest for Cahors

 

Château de Cayx

Slottet er ombygget gentagne gange siden det 14. årh. Pompignan familien moderniserede og indrettede de udstrakte kældre med henblik på vinproduktion i det 18. årh.

For 120 år siden lagde vinlusens angreb vinmarkerne øde. Familien Monpezat udvandrede herefter til Indokina, og først i 1955 vendte familien tilbage til Cahors.

Château de Caïx
Château de Caïx

I 1967 ægtede familiens ældste søn, Henri de Monpezat, den daværende Tronfølger, Prinsesse Margrethe, og blev dermed Prins af Danmark. Regentparret købte Château de Cayx i 1974.

Bygningerne er nænsomt restaureret og er blevet et samlingssted for hele den kongelige familie og den franske gren af familien

Der er adgang for offentligheden i vinbutikken ved slottet.

Cahors vinområdet
Cahors vinområdet

 

Vinområdet omkring Cahors

Området er kendt af mange danskere, da Prins Henriks vinslot ligger her. Langs Lot-floden støder man på mange vinslotte og vingårde. Cahors er lavet af druen Malbec, som giver en fast vin. Ofte suppleres druen med Merlot. Vinene der dyrkes i Cahors er meget mørke (sorte) og kraftige og skal som regel have nogle år i kælderen, inden de drikkes. Nabo til Cahors vinområdet er Quercy, som producerer lidt mildere vine.

Montauban
Montauban
Caussade: marked
Caussade: marked

Søger man længere nordpå i Dordogne-området, kan man studere de verdensberømte hulemalerier af bisonokser og mammutter i Lascaux II, som er en utrolig præcis efterligning af originalen. Hvis man er på disse kanter, bør man ikke overse middelalderbyerne Domme og Sarlat.

Cordes s/Ciel
Cordes s/Ciel

 

Fra spiseresaurant i Cahors
Fra spiseresaurant i Cahors

Bevæger man sig sydpå, ligger området Gascogne lige for – kendt bl.a. for sin armagnac, en art cognac – og sin madkunst. Her skal nævnes den hyggelige landsby Saint Antonin-Noble-Val og kunstnerlandsbyen Cordes sur Ciel, som er indbegrebet af fransk autentisk atmosfære. Her ”lugter” af gamle dage i de smalle, krogede gader, som er upolerede og ikke særlig meget ”opdaget” af turismen endnu. Der er bakkede grønne landskaber, vilde slugter med rivende floder. Storbyen Toulouse, 90 km. syd for Castelnau er charmerende med sine rosafarvede bygninger og moderne strøgbutikker. Nævnes skal også Toulouse-Lautrec-museet i Albi. Pyrenæerne er inden for rækkevidde, hvis man f.eks. vil på vandretur i højden, og Middelhavet ligger som Pyrenæerne godt 200 km. væk.

Dog rækker området omkring Castelnau i høj grad.

Mht. kulinariske oplevelser kan de mange restauranter overalt indfri behovet i fuldt mål.

 

Min bog: Spisesteder i Cahors og omegn ligger til afbenyttelse i huset. Kan købes på Château de Cayx og i butikken Les trois filles i Montpezat de Quercy. Kan også lånes på danske biblioteker.

Her kan læses en omtale og uddrag af bogen: Anmeldelse

Spisesteder i Cahors og omegn_pressemeddelelse

God ferie – og husk at efterlade huset i samme stand, som du /I selv ønsker at modtage det i.